Backgammon er et godt rejsespil

Backgammon er det ultimative rejsespil, så er det sagt, og der er sikkert mange, som ikke er enige, men læs nu lige færdig, og se om du ikke kan fange min pointe.

Backgammon er en rigtig klassiker, som har været til i mange år, og det vil blive spillet af mange mennesker i mange år frem i tiden. Backgammon skulle eftersigende være et af de ældste brætspil der findes, hvilket ikke nødvendigvis understreger mit udsagn, men hvis et spil har været til i flere tusinde år, så er det på grund af dets enkelthed, og at det ganske enkelte er sjovt.

Backgammon er nemt at have med, da spillet ofte ligger fint i sin æske, som man måske kan argumentere for er lidt for stor, men det er i bund og grund ret nemt at have med og få plads til på ferien. Kassen som udgør spillepladen gør det mulig at spille spillet i mange situationer, hvor man ellers ville have svært ved at få plads til at spille noget som helst. Det er det perfekte spil at spille i lufthavnen, mens man venter på at det skal blive tid til at boarde flyet, eller når man tager en pause fra solen og sidder ved et cafébord i skyggen. Backgammon fås i en hel del forskellige udgaver. Nogle mere egenede til at tage med på rejsen end andre. Det kan du se nogle gode eksempler på her: http://www.hyggeonkel.dk/overblik/backgammon/.

Mange vil mene at spillet er lige lovlig meget baseret på held i forhold til f.eks. et spil som skak. Men det der skal sige i denne sammenhæng er, at det enkelte spil kan afgøres på held, men gennem en serie af spil, vil den bedste spiller typisk vinde. Det er desuden også et meget hurtigt spil, som man ikke behøver at bruge mange timer på. Det er altid rart at have et lille spil med på farten, som man kan hygge sig med, når man venter på frokosten eller de kolde drinks, og spillet kan nemt pakkes sammen igen og lægges væk uden de store problemer.

Selv i en meget individualiseret verden, hvor man tit ser mange folk sidde med hovederne nede i deres smartphones, er det godt at gemme telefonen væk, og se hinanden i øjnene over et spil backgammon. På denne måde kan man også lægge hverdagen lidt til side og fokusere på at have en god ferie i stedet for at have travlt med at tjekke Facebook updates. Det skal ikke undervurderes, at Backgammon faktisk er et meget sjovt spil, som man ender med at blive helt bidt af. En ferie med Backgammon i tasken kan nemt ende med, at man har en konkurrence kørende gennem hele ferien, hvilket også er meget sjovt, når man holdet en pause fra at slappe af.  Nu har jeg gjort mit bedste for at overbevise alle om, at Backgammon er det bedste rejsespil. Der er naturligvis folk, der bare ikke kan lide spillet, men sådan er verden nu engang indrettet, og man kan ikke vinde hver gang, selvom de alle dog skylder sig selv at prøve spillet i det mindste. Mit forslag til et spil, der burde ligge i rejsetasken er i hvert fald givet.

Skulle du have fået lyst til at vide lidt mere om backgammon, eller lige kigge reglerne i gennem, kan du sikkert finde noget info på spillemagasinet.dk. De har en hel del god viden samlet om masser af forskellige brætspil.

 

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *