Når man bor i den østlige del af Middelhavet, så kan man virkeligt godt mærke den store forskel, der er på folk, der bor her og dem, der bor i lande med nemmere adgang til Atlanterhavet. Det er, som om de har et større udsyn end vi, som er stænget inde her mellem Sortehavet og Middelhavet.
Rejser tit til Spanien
Det kan godt være, at du mener, at jeg er helt galt på den. Men det er altså altid den følelse, jeg har haft, når jeg er kommet hjem fra en af mine mange rejser til Spanien. Og den blev kun bekræftet efter en kort rejse til England.
Billigt til London – altid
Jeg havde fået billige flybilletter til London her og var der i 2 dage.
Du vil måske tænke, at jeg er oversensitiv. Det mener jeg ikke. Lad mig forklare dig, hvad jeg mener:
Det er jo, sådan at man kan se det på arkitekturen. Da jeg var i London, syntes jeg bare, at jeg kunne mærke det britiske imperies storhed, mens jeg gik lange ture i city.
Da jeg var i Barcelona, ja, der var det den samme følelse. Man kan jo lige forestille sig, hvordan det har set ud, da armadaen sejlede ud i 1492 for at ende i Amerika. Starten på et kæmpe imperium. Man kan direkte mærke det på sine skuldre. Og når man ser de kæmpe paladser og den rigdom, som de imperier bragte til Europa (læs, Spanien og Storbritannien), ja så får man altså udlængsel. Jeg gør i hvert tilfælde. Udlængsel? Eller måske er det bare en længsel efter ikke at være et sted, hvor man føler sig spærret inde: I et lille land med en stor historie, men med en arkitektur, som er grim, og som afspejler følelsen af at være spærret inde.
Her er altså skønt nok
Nej, det er måske ikke så slemt at bo her alligevel. For nylig var jeg jo på en anden rejse. Det var til Frankrig. Og her opdagede jeg, at ikke kun spanierne og englænderne havde kæmpe profitter fra deres imperier. Det havde franskmændene sådan set også. De havde i hvert tilfælde en kæmpe andel i den slavehandel, der foregik mellem Afrika og Sydamerika. Man ved det ikke. Eller også vælger historiebøgerne bare at ignorere det. Men det var faktisk deres både, som transporterede en hel del slaver mellem Afrikas vestkyst og Sydamerikas østkyst. Og trafikken gik altid via Frankrigs atlanterhavskyst. Tankevækkende, ikke? Det synes jeg, det er.
Men det her med udlængslen. Er det noget, som karakteriserer os alle sammen, eller er der mange mennesker, der er ganske tilfredse med at trampe rundt i deres egen lille trummerum og andedam? Det må der være. Jeg synes, at jeg kan mærke det her i landet. De fleste synes, at alle andre folkeslag er mærkelige. De føler sig godt tilpas her. Og de mener absolut, at deres land er verdens centrum. Kedelig holdning, de har, synes jeg. Jeg ville ønske, jeg havde en kæmpe pose penge. Så ville jeg købe billige flybilletter til London eller Spanien til dem alle sammen og tage med dem for at forklare, at de ikke er et enestående folkefærd.
