Der er altid mange ting, man skal tage højde for, når der venter en lille ny. Der er nemlig en masse babyudstyr, der skal købes – og så er der naturligvis en masse ansvar forbundet med at blive forældre. Der er rigtigt mange ting, der skal købes ind, og hvis du ikke har prøvet det før, kan det være svært at danne sig et overblik. En god ide er altid at gøre sig klart, hvad man har brug for at købe selv – og hvad man godt kan ønske sig senere i forløbet.
Når babyen kommer, vil du gerne have mange af tingene parat – og noget af det vigtigste babyudstyr, foruden babytøjet, tæller barnevogn, autostol og puslebord. En baby skal naturligvis også have babytøj, og helst noget skift imellem. Undertøj til babyer skal helst være hundrede procent bomuld eller uld, da begge materialer tillader huden at ånde. Uldundertøj kan også absorbere en del væske, så selvom babyen sveder, vil undertøjet føles tørt.
En anden beklædningsdel som din baby får megen glæde af, er en sparkedragt. Sparkedragten er nemlig uundværlig, og det er den, fordi den dækker hele kroppen. Din baby vil have det tørt og varmt i sparkedragten, og hvis den er lidt løs, vil den være meget behagelig at have på.
Voksi soveposer til babyer
En Voksipose kan være uundværlig for dig og din baby. Det er nemlig en unik sovepose til din baby, som sørger for at holde babyen varm. Voksi har eksisteret siden 1986, og det er ikke uden grund – det er nemlig blandt de bedste soveposer på markedet. Derudover kan din baby også bæres i en Voksi, da den også fungerer som en lift. En Voksi kan også stå på gulvet, som gør det nemt for dig at have en sovende baby med i byen.
Når dit barn sover i en Voksi, så er hovedet ikke dækket til – så det anbefales at barnet får en hue på. Det samme gør sig gældende, hvis barnets hænder ikke er indeni Voksiposen. Helt små babyer reagerer ikke på kulde, som vi andre gør, så det er vigtigt, at du er meget opmærksom, hvis dit barn sover udenfor.