Min kæreste skal være lækker

Min kæreste har fødselsdag om to uger, og jeg er i fuld gang med at finde på den helt rigtige fødselsdagsgave til hende. Vi har kun kendt hinanden i godt og vel tre måneder, så det skal helt sikkert være noget personligt, som forhåbentligt vil glæde hende og få hende til at tænke på mig fra tid til anden.

Postkassen er af og til godt fyldt op med reklameaviser i denne tid, hvor vi nærmer os jul, og det har selvfølgelig også fået mig til at tænke på, at hun også skal have en julegave. Hun skal jo ikke snydes, bare fordi der kun er to uger mellem hendes fødselsdag og juleaften.

Jeg har besluttet mig for, at hun skal have et smykke af en eller anden art i fødselsdagsgave, men her i dag var der tilfældigvis ingen reklamer fra en smykkeforretning, så jeg må nok finde inspiration ved at kigge på vinduer inde i byen.

Derimod var der i stakken af reklameaviser blandt en, der bekendtgjorde, at her kunne man finde den helt rigtige julegave til piger i alle aldre, så jeg gav mig til at bladre reklamen igennem, for jeg kunne jo lige så godt også tænke på en julegave, nu jeg var i gang.

Den pågældende reklame var fra en kædebutik her i byen, som sælger alle former for lingeri til kvinder. Folderen var fyldt med velskabte unge kvinder, der viste en masse mere eller mindre udfordrende undertøj frem. De smukke kvinder gjorde mig nu ikke misundelig på nogen måde, for min egen kæreste hører bestemt også blandt de meget velskabte, og jeg tænkte på, at det i høj grad gør det nemt for mig at finde det helt rigtige til hende, for alt vil klæde hende.

Jeg kiggede grundigt på et lidt udfordrende neglige, som jeg bestemt godt kunne tænke mig at se hende i, men jeg skubbede tanken fra mig, for min kæreste har for vane at sove uden noget på om natten.

I stedet kastede jeg mig over et par sider i reklamefolderen, der fremviste en stribe forskellige BH sæt. Der var både nogle temmelig udfordrende nogle af slagsen, som bestemt ikke skjulte ret meget af modellernes velformede kroppe, samt nogle mere dagligdags, som jeg forestiller mig er lidt mere komfortable at gå rundt i til hverdag.

Det slog mig, at jeg godt ved, at min kæreste normalt bruger en størrelse 38, men jeg kunne se i beskrivelserne, at de forskellige sæt kun fås med forskellige størrelser skåle i den tilhørende BH, og rent faktisk ved jeg ikke præcist, hvilken skålstørrelse, min kæreste bruger. Det kan jeg selvfølgelig spørge hende om, men det vil jo også afsløre, hvad hun kan vente sig i julegave, så det må jeg prøve at finde ud af på en anden måde.

I hvert fald vil jeg gerne finde på den helt rigtige julegave til hende, for det nyes jeg, hun har fortjent, og et smykke til hendes fødselsdag skal også gerne signalere, at jeg faktisk holder rigtig meget af hende.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Share on Google+Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook

Kristina

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *